Gå til indholdet

Ressourcer

Ændringslog

Ændringer i komplais API med de nyeste først. Versionen er info.version i OpenAPI-dokumentet.

1.3.0

Den version, denne dokumentation beskriver.

  • Fuldstændige skemaer for kald og svar med eksempler til Chat (GET /v1/models, POST /v1/chat/completions), Decide (POST /v1/decide, POST /v1/decide/batch) og Coding (GET /v1/coding/account, GET /v1/coding/models, POST /v1/coding/chat/completions). Før denne version viste dokumentet operationerne og henviste til hubben for deres kald og svar.
  • Hvert svar på et kald, API'et behandler, har headeren Request-Id. Send X-Request-Id med et UUID for at få dit eget id brugt.
  • Alle fejlsvar i JSON har request_id og doc_url ud over error. Dokumentet beskriver body'en som components.schemas.Error og viser alle koder med statusser, betydning, og hvad du kan gøre, i x-komplai-error-codes. En fejlhændelse i Coding-streamen har de samme to felter.
  • Hver operation og hvert tag har x-komplai-stability: stable, beta eller alpha. Redacts engine og sources er mærket preview.
  • POST /v1/chat/completions dokumenterer eu_cloud_refused (502): komplais EU-cloud afviste kaldet, så modellen svarede ikke.
  • API'et tager imod kald fra browseren på developers.komplai.dk, så konsollerne på dette site kan sende kald, og lader browseren læse Request-Id, Retry-After, Location, Preference-Applied og headerne X-RateLimit-*.
  • Dokumentet linker til dette site og til API-området i hubben, hvor et medlem opretter en personlig API-nøgle.

20. oktober 2026

Ændringer i Redact, mens dokumentet var i version 1.2.0.

  • Prefer: respond-async på POST /v1/redact og POST /v1/redact/file svarer 202 med et tekstjob i stedet for at holde forbindelsen åben. Teksten må så være lige så lang, som et tekstjob tillader.
  • En synkron kørsel, som komplai vurderer ikke kan blive færdig inden for 300 sekunder, afvises, før noget kører, med 413 use_job, estimatedSeconds og holdSeconds.
  • Et afbrudt tekstjob fortsætter fra sit krypterede checkpoint. Et job, der ikke kommer videre i 65 minutter, ender med redact_job_stalled.
  • engine review er udgået. Et kald, der bruger den, svarer 400 engine_retired med hint, der fortæller, hvad du skal sende i stedet.

1.2.0

Udgivet den 19. oktober 2026.

  • Kald til Redact kan vælge NER-stedet (nerDeployment: eu-de eller local), NER-modellen (nerModel) og sprogmodellen (model). Et sted eller en model, der ikke kan bruges, afvises med navn og erstattes aldrig af en anden.
  • GET /v1/access viser NER-stederne og de modeller, et kald kan vælge, og om hver af dem kan bruges nu.

1.1.0

Udgivet den 19. oktober 2026.

  • Organisationens integrationsnøgler (kp_org_) til Redact og GET /v1/access.
  • POST /v1/redact/restore sætter originalerne tilbage i en tekst med betegnelser som [PERSON-1].
  • Input fra PDF- og Word-filer Beta: POST /v1/redact/file og POST /v1/redact/file/jobs.
  • Grænsen pr. IP-adresse svarer 429 rate_limited med Retry-After og x-ratelimit-* på alle ruter.
  • OpenAPI-dokumentet fik læsbare operationId'er, et sikkerhedsskema for hver slags nøgle, fejlkoderne for hver status med et eksempel og eksempler til alle operationer i Redact. GET /v1/openapi.json ignorerer headeren Authorization, så importværktøjer, der altid sender en nøgle, stadig får dokumentet.

1.0.0

Versionen før 19. oktober 2026: personlige API-nøgler (kp_live_) til Redact (pseudonymisering, fund af personoplysninger og tekstjob), GET /v1/access, Chat, Decide og Coding.

komplaidevelopers
Kontakt os

Søg i dokumentationen

Vælg med piletasterne, og åbn med Enter.