Gå til indholdet

Vejledninger

Invitationer

Kun inviterede personer kommer med i jeres organisation i komplai. komplai inviterer jeres første administrator, når organisationen bliver sat op. Derefter inviterer jeres administratorer kolleger fra hubben.

Invitér en kollega

  1. Åbn Organisation › Personer › Medlemmer (/team), og vælg Invitér en kollega.
  2. Skriv kollegaens Mailadresse.
  3. Vælg en Rolle.
  4. Sæt flueben ved de værktøjer, personen skal have, under Adgang, når invitationen accepteres. Alle organisationens værktøjer er valgt på forhånd. En gæst får ingen værktøjer, så listen er skjult for gæster.
  5. Vil du bruge en anden loginmetode end organisationens standard, så fold linjen Login over Send invitation ud, og vælg en Loginmetode.
  6. Vælg Send invitation.

Roller

RolleHvad personen kan
MedlemBruge de værktøjer, du giver adgang til.
AdministratorInvitere kolleger og ændre organisationens indstillinger.
GæstFår ikke adgang til værktøjer eller API'et.

Hvem du kan invitere

  • Har komplai registreret jeres organisations maildomæner, skal medlemmer og administratorer have en mailadresse på et af dem. Gæster kan have en hvilken som helst adresse. Kontakt os, hvis et domæne skal tilføjes.
  • En mailadresse kan have én afventende invitation ad gangen.
  • Jeres organisation kan sende 20 invitationer i timen.

Loginmetoder

MetodeHvad den inviterede gør
AdgangskodeVælger en adgangskode, når invitationen accepteres.
PasskeyBeder komplais login om at sende et link til opsætning, registrerer en passkey fra den mail og logger derefter ind og accepterer.
Organisationens login (SSO)Logger ind med organisationens egen konto. Forbindelsen skal være sat op først; se Log ind med Entra ID og AD FS.

Standarden vælger du under Loginmetode for nye invitationer på Organisation › Login og sikkerhed › Login (/settings/sso). Personer, der allerede har en konto, beholder deres loginmetode.

Det får personen

En mail på dansk fra komplai om, at du har inviteret personen til jeres organisation i komplai. Mailen nævner de værktøjer, invitationen giver adgang til, og linket i den virker i 7 dage. Svar på mailen går til din mailadresse.

Når invitationen accepteres

Linket åbner en side, der byder personen velkommen til jeres organisation. Hvad der sker derefter, afhænger af loginmetoden:

  • Adgangskode: Personen skriver fornavn, efternavn og en adgangskode, der opfylder kravene under feltet, og komplai logger personen ind. Kræver organisationen tofaktorgodkendelse for personens rolle, scanner personen først en QR-kode med en godkendelsesapp på telefonen og skriver den sekscifrede kode. Personen kan vælge Brug en sikkerhedsnøgle i stedet og sætte nøglen op ved første login.
  • Passkey: Personen skriver sit navn og vælger Send passkey-opsætning. Personen åbner linket i mailen fra komplais login, registrerer en passkey og logger derefter ind og accepterer invitationen.
  • Organisationens login (SSO): Personen skriver sit navn, vælger Log ind og logger ind med organisationens konto.
  • En eksisterende konto: Har personen allerede en konto i komplai, fx i en anden organisation, vælger personen Acceptér invitation og logger ind som normalt.

Når invitationen er accepteret, bliver personen medlem med den rolle, du valgte, og får de værktøjer, du satte flueben ved. Et afkrydset værktøj, som aftalen ikke dækker, bliver tildelt, når aftalen dækker det. Næste login åbner jeres organisation, også for en person, der er med i andre organisationer.

Et link, der er udløbet, tilbagekaldt eller allerede brugt, viser Denne invitation er ikke gyldig. Personen beder dig så om en ny invitation.

Følg invitationerne

Organisation › Personer › Invitationer (/team/invitations) viser alle invitationer med Mailadresse, Rolle, Metode, Inviteret af, Status og Udløber. Du kan søge på mailadresse eller filtrere på status.

StatusBetydning
AfventerSendt og ikke accepteret. Linket virker til datoen under Udløber.
AccepteretPersonen er kommet med.
UdløbetPersonen åbnede linket efter datoen under Udløber.
TilbagekaldtTrukket tilbage af en administrator.

For en afventende invitation:

  • Send igen sender et nyt link, der virker i 7 dage, også når datoen under Udløber er passeret. Linket i den tidligere mail holder op med at virke, og det står i den nye mail.
  • Tilbagekald stopper linket med det samme.

En udløbet eller tilbagekaldt invitation kan ikke sendes igen: Invitér personen igen fra Medlemmer. Siger hubben, at en invitation er oprettet, men at mailen ikke kunne sendes, så vælg Send igen her. Invitationer, som komplai har sendt, viser komplai under Inviteret af.

Når personen er kommet med

  • Skift en persons rolle, eller fjern personen, under Medlemmer (/team). Bliver en person gæst eller fjernet, mister personen sine værktøjer, og personens API-nøgler til jeres organisation holder op med at virke. Jeres organisation har altid mindst én administrator.
  • Giv eller fjern adgang til værktøjer senere under Adgang til værktøjer (/settings/apps).
  • Et medlem, der bruger et værktøj gennem API'et, opretter sin egen personlige API-nøgle (kp_live_...) under API og integrationer (/api-access). Nøglen er bundet til personen og jeres organisation. Se API-nøgler og autentificering.
komplaidevelopers
Kontakt os

Søg i dokumentationen

Vælg med piletasterne, og åbn med Enter.