Gå til indholdet

Ressourcer

Testdata

Indtil jeres aftale godkender persondata for et værktøj, må du kun sende testdata til det: opdigtet eller syntetisk tekst uden rigtige personer. Det gælder API'et, hubben og konsollerne Prøv kaldet her på developers.komplai.dk.

Se, hvad du må sende

Hvert værktøj har en datatilstand, som gælder for hele organisationen. En nøgle følger tilstanden for de værktøjer, den har adgang til, og GET /v1/access viser den i services[].processing.data_mode og øverst i svaret, når nøglen kun har adgang til én tjeneste:

Shell
curl https://api.komplai.dk/v1/access \
  -H "Authorization: Bearer $KOMPLAI_TOKEN"
Uddrag af svaret
{
  "services": [
    {
      "service": "redact",
      "processing": {
        "data_mode": "synthetic",
        "agreement_reference": null
      }
    }
  ],
  "processing": {
    "data_mode": "synthetic"
  }
}
data_modeHvad du må sende
syntheticKun testdata
personalPersondata efter databehandleraftalen i agreement_reference

Hubben viser det samme. Under API og integrationer › API-nøgler (/api-access) åbner du Forbindelsesoplysninger: Kolonnen Tilladt materiale viser Kun testdata eller Persondata godkendt for hver tjeneste. Databeskyttelse (/governance) viser Tilladte data for hvert værktøj.

komplai registrerer datatilstanden på jeres aftale. Testdata er standard, og persondata kræver en databehandleraftale, der er aktiv og valgt på aftalen. En nøgle kan ikke ændre tilstanden, og API'et læser ikke din tekst for at afgøre, om den indeholder persondata: Tilstanden er den grænse, jeres organisation har aftalt. Godkendelse af behandling viser, hvor en administrator kan se den.

Hvor testdata har egne regler

  • Tekstjobs i Redact. Med testdata og uden opbevaringspolitik gemmes resultatet af et tekstjob i 1 time, efter at jobbet er slut. Persondata i tekstjobs kræver også en opbevaringspolitik, som er aftalt med komplai; uden den afvises jobbet med approved_redact_storage_policy_required.
  • Chat på lokal infrastruktur. Et Chat-kald, der angiver processing: "komplai-local", kører på lokal infrastruktur og kun med testdata, også når jeres organisations Chat kører i EU-cloud. Udelad processing for at køre med jeres organisations behandling for Chat og dens datatilstand.
  • Registeropslag Beta: Brug kun testdata med Registeropslag.
  • Gratis modeller på jeres egne AI-forbindelser. Udbyderen af en gratis model, fx OpenRouters router openrouter/free, kan gemme og bruge det, der sendes. Brug sådan en forbindelse til afprøvning, syntetiske data og idéer.

Kald med testdata tæller som alle andre kald: med i grænserne for kald og, i EU-cloud, med i organisationens loft for AI-forbrug. Se Grænser.

Eksemplerne i API-referencen

API-referencen bruger den samme opdigtede person hele vejen igennem, så du kan sende eksemplerne, som de er, og sammenligne svarene:

FeltVærdi
NavnMette Kjærgaard Holm
CPR-nummer120385-1234
AdresseFiktivvej 12, 8000 Aarhus C
Telefon21 34 56 78
Mailmette.holm@example.invalid

Kaldet her pseudonymiserer hele eksempelteksten med regler og NER. Det kræver en nøgle med redact:process:

Shell
curl https://api.komplai.dk/v1/redact \
  -H "Authorization: Bearer $KOMPLAI_TOKEN" \
  -H "Content-Type: application/json" \
  -d '{"text": "Borgeren Mette Kjærgaard Holm, cpr-nr. 120385-1234, bor på Fiktivvej 12, 8000 Aarhus C. Hun kan kontaktes på 21 34 56 78 eller mette.holm@example.invalid.", "detectors": ["regex", "ner"], "include": ["mapping"]}'
Uddrag af svaret
{
  "redacted": "Borgeren [PERSON-1], cpr-nr. [CPR-1], bor på [ADRESSE-1]. Hun kan kontaktes på [TLF-1] eller [EMAIL-1].",
  "mapping": {
    "[PERSON-1]": "Mette Kjærgaard Holm",
    "[CPR-1]": "120385-1234",
    "[ADRESSE-1]": "Fiktivvej 12, 8000 Aarhus C",
    "[TLF-1]": "21 34 56 78",
    "[EMAIL-1]": "mette.holm@example.invalid"
  }
}

De andre eksempler afprøver hver én ting:

  • Sagsbehandleren talte med Mette Kjærgaard Holm om hendes diabetes. Helbredsoplysninger i fritekst, som kun sprogmodellen (llm) finder.
  • Gammelt nummer 150677-8642, erstatningspersonnummer 720385-1234 og cpr-nr. 120385-1234. To numre, der ligner CPR-numre, men hvis cifre ikke giver en sandsynlig fødselsdato. De bliver stående i teksten og står i skipped. Sådan et nummer kan stadig pege på en person, så behandl det som persondata.
  • Ring til Mette Kjærgaard Holm på 21 34 56 78. Et navn og et telefonnummer til POST /v1/redact/detect.
  • afgoerelse.pdf, en fiktiv PDF-fil på to sider med et tekstlag, til filinput Beta.
  • Et brev, hvor Mette beder om en kopi af sin ansøgning om byggetilladelse, til Decide Beta.
  • Hvor lang tid har jeg til at klage over en afgørelse om boligstøtte? Et spørgsmål uden persondata, til Chat.

Lav dine egne testdata på samme måde: opdigtede navne og vejnavne og mailadresser under example.invalid, et domæne, der aldrig kan nå en indbakke. Tag ikke en rigtig sag og ret nogle få detaljer.

Prøv kaldet

Hver operation i API-referencen har en konsol, Prøv kaldet, som er udfyldt med operationens første eksempel. Kaldene er rigtige: komplai behandler det, du sender, hvert kald tæller med i nøglens grænser, og behandling i EU-cloud tæller med i organisationens månedlige loft for AI-forbrug. Den nøgle, du indsætter, bliver på siden, til du forlader den, og sendes kun til API'et.

komplaidevelopers
Kontakt os

Søg i dokumentationen

Vælg med piletasterne, og åbn med Enter.