Kom i gang
Vejledningen fører dig fra en personlig API-nøgle til dit første kald til Redact, med et kald til Chat som alternativ. Du skal bruge en terminal med curl.
Før du begynder
- Du har en konto i en organisation, der har API-adgang hos komplai, og jeres administrator har tildelt dig det værktøj, du vil kalde (i hubben: Organisation › Personer › Adgang til værktøjer). Når du kan oprette en nøgle, viser hubbens menu API og integrationer. Gør den ikke det, så spørg jeres administrator.
- Et system, der kører uden en person, fx en robot, bruger i stedet organisationens integrationsnøgle, som komplai udsteder. Med den nøgle begynder du ved trin 2. Organisationens integrationsnøgler forklarer, hvordan I får en.
- Brug testdata, indtil organisationens behandling af personoplysninger er godkendt. Trin 2 viser, hvad der gælder for din nøgle. Se Testdata.
1. Opret en personlig API-nøgle
- Log ind i hubben, åbn API og integrationer i menuen, og vælg API-nøgler.
- Vælg Opret API-nøgle.
- Under Hvad skal nøglen bruges til? vælger du Redact og derefter Fortsæt. Valget sætter scopes
access:read,redact:detectogredact:process. - Under Giv nøglen et navn skriver du navnet på det system, der skal bruge nøglen, vælger en Gyldighed på 7, 30, 90 eller 365 dage og vælger Fortsæt.
- Under Kontrollér adgangen gennemgår du Rettigheder og vælger Opret API-nøgle.
- Kopiér nøglen. Hubben viser den kun denne ene gang.
Til Chat vælger du Chat og tekst i trin 3, og under Kontrollér adgangen sætter du også flueben ved access:read under Kontoadgang, så nøglen kan foretage kaldet i trin 2.
Behandl nøglen som en adgangskode
Alle, der har nøglen, kan kalde API'et som dig inden for nøglens scopes. Gem den i jeres hemmelighedshåndtering, aldrig i kode, en URL, en sag eller en mail. Hvis den slipper ud, så tilbagekald den straks under API-nøgler.
Eksemplerne læser nøglen fra miljøvariablen KOMPLAI_TOKEN. Kommandoen her læser den i en terminal uden at vise den eller gemme den i din shell-historik. Indsæt nøglen, og tryk Enter:
read -rs KOMPLAI_TOKEN && export KOMPLAI_TOKEN2. Kontrollér nøglen
GET /v1/access viser, hvad nøglen giver adgang til. Kaldet sender ingen tekst og kører ingen model.
curl https://api.komplai.dk/v1/access \
-H "Authorization: Bearer $KOMPLAI_TOKEN"Et svar med 200 betyder, at nøglen virker. Disse felter fortæller, hvad du kan bruge den til:
| Felt | Det fortæller |
|---|---|
scopes | De scopes, nøglen har. |
services[].service | Hvert værktøj, nøglen giver adgang til, fx redact eller chat. |
services[].processing.data_mode | synthetic: brug kun testdata. personal: personoplysninger efter aftalen i agreement_reference. |
services[].hosting.processing.layers | For Redact: hvor hvert lag behandler tekst. |
services[].limits.requests_per_minute | Din grænse for kald pr. minut til værktøjet. |
API-nøgler og autentificering beskriver hele svaret. Hvis kaldet fejler:
- 401
api_key_required: headeren mangler, ofte fordiKOMPLAI_TOKENer tom. - 401
invalid_api_key: nøglen er ufuldstændig, udløbet eller tilbagekaldt, eller du har ikke længere værktøjet tildelt. - 403
insufficient_scope: nøglen har ikkeaccess:read. Opret en nøgle, der har det.
3. Foretag dit første kald
POST /v1/redact/detect finder personoplysninger i en tekst uden at ændre den. mode ner kører reglerne og NER-modellen. Send en testtekst:
curl https://api.komplai.dk/v1/redact/detect \
-H "Authorization: Bearer $KOMPLAI_TOKEN" \
-H "Content-Type: application/json" \
-d '{"text": "Ring til Mette Kjærgaard Holm på 21 34 56 78.", "mode": "ner"}'{
"findings": [
{
"start": 9,
"end": 29,
"type": "person",
"value": "Mette Kjærgaard Holm",
"confidence": "high",
"source": "ner"
},
{
"start": 33,
"end": 44,
"type": "phone",
"value": "21 34 56 78",
"confidence": "medium",
"source": "regex"
}
],
"truncated": false,
"degraded": false
}NER-modellen fandt navnet, og reglerne fandt telefonnummeret. start og end tæller UTF-16-kodeenheder i din tekst.
Reglerne kører på komplais servere i Tyskland (EU), og NER kører på det standardsted, GET /v1/access markerer. Det er komplais servere i Tyskland, medmindre komplai har ændret det. Teksten holdes i hukommelsen, mens kaldet kører, og gemmes ikke. Kaldet bruger organisationens egne regler i Redact: et fund fra en regel har source og type sat til custom.
POST /v1/chat/completions sender beskeder til en model og returnerer hele svaret. processing komplai-local kører modellen på komplais lokale infrastruktur i Danmark uden betaling for AI. Svaret kan tage op til et minut, når den fælles kø har travlt.
curl https://api.komplai.dk/v1/chat/completions \
-H "Authorization: Bearer $KOMPLAI_TOKEN" \
-H "Content-Type: application/json" \
-d '{"processing": "komplai-local", "messages": [{"role": "user", "content": "Hvor lang tid har jeg til at klage over en afgørelse om boligstøtte?"}], "max_tokens": 256}'{
"id": "chatcmpl-8c1d5e3a-2f7b-4a9c-b6e0-3d4f5a6b7c8d",
"object": "chat.completion",
"created": 1792483200,
"model": "qwen3.8-27b",
"choices": [
{
"index": 0,
"message": {
"role": "assistant",
"content": "Du har normalt 4 uger til at klage, regnet fra den dag du fik afgørelsen. Fristen står i afgørelsens klagevejledning."
},
"finish_reason": "stop"
}
],
"usage": {
"prompt_tokens": 27,
"completion_tokens": 33
}
}Svaret står i choices[0].message.content, og model nævner den model, der svarede. Uden model i kaldet bruges den model, du har valgt i hubben, ellers organisationens standardmodel. GET /v1/models?processing=komplai-local viser de modeller, du kan vælge. Hvis jeres organisation ikke tillader lokal infrastruktur via API'et, svarer kaldet 403 processing_choice_not_allowed.
Næste skridt
- Redact: pseudonymisér tekst med POST /v1/redact, sæt de oprindelige oplysninger tilbage, og send lange dokumenter som tekstjob.
- API-nøgler og autentificering: scopes, fornyelse og tilbagekaldelse samt organisationens integrationsnøgler.
- Fejl og Grænser: hvad du gør, når et kald fejler eller rammer en grænse.
- API-reference: alle operationer med eksempler i curl, PowerShell, Python, JavaScript og C# og en konsol, hvor du kan prøve hvert kald.